Om Markedsdagen

Sæson 2019 starter lørdag den 4. maj og slutter lørdag den 31. august. 

Booking til ny sæson åbner den 1. april 2019. Du kan booke stadeplads/pladser via denne hjemmeside, på sms på mobil 2762 6033 eller pr. email sj.roessing@gmail.com.

Hver lørdag hele sommeren igennem afholdes der Markedsdag i det skønne Karrebæksminde. Markedet har åbent ml. kl. 10.00 og 15.00. Dog undtaget lørdag den 1. juni pga. triatlon.

Markedspladsen ligger som en lille grøn oase, midt i den idylliske fiskerby med fiskehandlernes små spisesteder som nabo. Pladsen ligger helt ned til kanalen, hvor man i ro og mag kan følge livet ved kanalen. Pladsen rummer 29 stadepladser og 5-7 gratis børnepladser. 

Nyd den hyggelige stemning på Markedet hvor både lokale og folk fra hele Sjælland har boder med mange fristelser.
Markedet er baseret på brugte ting og sager fra private, flyttesalg, stauder fra haven og små overraskelser. Håndarbejde, kunsthåndværk og smykker vil også være repræsenteret på bedste vis. 

Vel mødt på markedspladsen - gør et godt køb/fund, lad dig friste eller spadsere stille afsted og nyd ferielandets mange gode tilbud og den hyggelige stemning.